Daal

Opskriften svarer til 2 personer.

Bland alle krydderierne i en lille bøtte inden turen:

  • 1½ tsk karry
  • 1½ tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ tsk chiliflager (eller mindre eller mere, afhængigt af hvordan man har det med chili)

Øvrige ingredienser:

  • et par cm frisk ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 100 g røde linser
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2½-3 dl vand
  • ½ bouillonterning
  • salt

Retten serveres med ris:

  • 2 dl ris
  • 3 dl vand
  • salt

Tilberedning

Hvis du kun har ét trangia, så start med at koge risene, og stil dem til side under låg, mens du laver resten.

Skræl ingefær og pil hvidløg og hak dem i små stykker. Steg i olien sammen med krydderierne et par minutter. Tilsæt linser, tomat og vand. Kom bouillonterningen i, når det koger. Kog, indtil linserne er helt bløde (rør rundt ofte, linserne sætter sig nemt på bunden og brænder på).

Forslag til ekstra tilbehør

Retten kan evt. serveres med brød og frisk koriander (lettest på turens første dag).

Har man et løg, nogle kartofler, et par gulerødder, pastinakker eller andre grøntsager (helst rodfrugter, som ikke så nemt bliver dårlige), som man ikke har noget imod at bære på, kan man også putte dem i for ekstra fylde. En af de små dåser kokosmælk i retten smager også godt, men det hele er jo ekstra vægt.

Chefkok: {ukendt medlemsnr 2845}