Sådan slås en tur op på kalenderen

Sådan slås en tur eller et andet arrangement op på klubbens kalender:

  • Log ind på hjemmesiden med dit medlemsnummer og password (find medlemsnumret i mailen med titlen 'Velkommen i De Studerendes Vandreklub!' eller på dit rabatkort (hint: det er IKKE 300838)).
  • Gå til fanen 'Kalender'.
  • Tryk på 'Opret' i øverste, venstre hjørne.
  • Udfyld formularen. (Kopier beskrivelsen, inden du gemmer, da systemet nogle gange laver en 'timeout' og så er teksten væk.)
  • Tryk på 'Tilføj arrangement'.
  • Kopier derefter hele opslaget inkl. dato og send det ud på snak-mailinglisten enten her fra hjemmesiden eller ved at skrive til snak (snabel-a) lists.vandreklub.dk
  • Hvis det skal på facebook-siden, så send en besked direkte til siden: https://www.facebook.com/vandreklub/

Inspiration til ture kan fx findes på OpenStreetMap wiki eller her på hjemmesiden, se fx Turforslag og Turberetninger i menuen til venstre.