Loganbrød

Loganbrød er godt at have med på tur, da det indeholder mange kalorier. Det er godt som nødproviant og på længere ture, da det har en lang holdbarhed. Det er opkaldt efter Mount Logan, Canadas højeste bjerg. Der er flere opskrifter på loganbrød - her er en af dem:

  • 500 g fuldkorns(hvede)mel
  • 300 g alm. hvedemel
  • 120 g sojamel (fås fx i helsekostforretninger)
  • 130 g kokosmel
  • 200 g fuldkornsrugmel
  • 2 tsk. salt
  • 100 g tørrede hakkede abrikoser
  • 100 g hakkede nødder
  • 100 g rosiner

Alt dette blandes.

Følgende varmes sammen og hældes i:

  • 150 g smør el. margarine
  • 100 g honning
  • 125 g druesukker
  • 5 dl mælk (evt. lidt mere)

Dejen røres godt sammen og bredes ud i et ca. 2 cm tykt lag på en smurt bradepande. Brødet skæres i 6 x 3 stykker inden det bages (det er umuligt bagefter). Brødet bages i ca. 1 time ved 180° C.

Denne portion giver 18 stykker à ca. 125 g (svinder 10-12% ved bagning), som rækker til 8-10 måltider - normalt kan man i gennemsnit spise ca. 200-250 g loganbrød pr. måltid.

Husk at tørre brødet godt (helst i flere dage) inden det pakkes i poser, da det ellers kan mugne.