"Klokken er syv, Bernhard", siger Skipper bare og sover videre. Jeg kan fornemme, at der uden for teltet venter en dejlig solopgang i klart vejr. Det var meningen, at jeg skulle vække Morten i det andet telt, så vi sammen kunne nyde den tidlige morgen og se dagen imøde. Det er lidt ekstra koldt denne morgen; et kig på termometeret afslører -22°C. Forsigtigt kravler jeg ud af soveposen, ind i tøjet og ud af teltet, helst uden at ramme hovedet i teltvæggen, så det ville komme til at sne i teltet. Ude er det rigtig flot: solen er endnu ikke kommet over fjeldene, mens fjeldsiderne skinner lyserødt. Teltene er tilhyllet med et tyndt lag is og står pænt ved søen i modlys, da solen dukker op. - Den dejlige solopgang var ouverturen til en hviledag, efter en noget krævende nedtur til Bygdin-søen dagen før. Knæene kunne ikke helt magte at styre og affjedre de knap 30 kg på bagen i skiftevis hård og blød sne. Men heldigvis går det ikke altid ned ad bakken på en skitur med oppakning. Der er i hvert fald ikke nogen grund til at fortvivle over en skitur i de norske fjelde!
Vi var fire, der tog til Jotunheimen på en 8-dages skivandretur i påsken (de tre af os fra vandreklubben: Christian Skipper, Thomas Rasmussen og Bernhard Brackhahn). Den oprindeligt planlagte rute fra Gjendesheim gennem den centrale del af Jotunheimen måtte vi opgive på grund af snemangel. I stedet vandrede vi i den sydlige del, hvor der var sne nok. Turen startede i Gjendesheim og endte i Tyinkrysset; undervejs kom vi forbi DNT-hytter i Torfinnsbu, Gjendebu og Fondsbu. Den første nat tilbragte vi i en snehule. Vi kom forbi en snehulelejr, som var efterladt af Dansk Bjergklub. En anden dag skulle vi så selv prøve at grave sådan en snehule. Det var selvfølgelig meget sjovt, og oven i købet er det vældig hyggeligt i en snehule, når stearinlysene på "hylderne" i væggen giver en næsten perfekt indirekte belysning. Fire mænd på briksen og den gode sneisolering lader temperaturen næppe falde under -5° C. Alt imens damper trangiaen og sørger for de dejligste gryderetter og varm solbær toddy.
Skrevet af Bernhard Brackhahn
Oktober 2000