JUNI  2016

Fredag d. 3. juni 2016 til søndag d. 5. juni 2016

Astronomisk friluftstur VI

Deltag i den nu sjette i rækken af populære friluftsture ved Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde. Læs mere om observatoriet her: http://wko.dk

Denne gang ser vi nærmere på følgende objekter: Ringtågen M57, stjernehobe: M3, M13, M92, NGC 869/884, M34, NGC 457, M67, galakser M51, M65, M66, M81, M82, M84, M86, NGC 2903, NGC3628, NGC4387, NGC4388, dobbeltstjerner Algieba, Castor, Cor Caroli, Mizar, Polaris, Jupiter, Saturn.

Fredag den 3. juni:

Kl. 17:48. Julie ankommer til Godhavn st og går herfra til Wieth-Knudsen Observatoriet. Man er velkommen til at komme tidligere og hænge ud i observatoriets have og evt. slå sit medbragte telt op.

Ca. kl. 19. Grillhygge. Alle har medbragt egen grillmad og fælles tilbehør.

Ca. kl 22. Observationer i WKOs store 40 cm Meade LX200 GPS Schmidt-Cassegrain teleskop samt Julies ETX-80 teleskop.

Lørdag den 4. juni:

Formiddag. Observationer i solkikkerter og indtagelse af (egen) morgenmad.

Kl. 11:18 ankommer de sidste, der ønsker at deltage i lørdagens vandretur, med tog til Godhavn st.

Kl 11:45. Afgang fra observatoriet. Længere vandretur (+20 km) i Tisvilde Hegn og omegn. Medbring madpakke.

Ca. kl 18. Tilbage på observatoriet. Observationer i solkikkerter.

Ca. kl 19. Grillhygge. Alle har medbragt egen grillmad og fælles tilbehør.

Ca. kl 22. Observationer i WKOs store 40 cm Meade LX200 GPS Schmidt-Cassegrain teleskop samt Julies ETX-80 teleskop.

Søndag den 5. juni: Formiddag. Observationer i solkikkerter og indtagelse af (egen) morgenmad.

Kl 11. Kortere vandretur i området. (ca. 10 km). Medbring evt. madpakke.

Kl 14. Oprydning og tak for i dag.

Igen kan man være med en eller flere dage. Husk at tilmelde dig på mail, hvor du skriver, hvilke(n) dag(e), du deltager.

Der er to senge samt to madrasser i observatoriet. Arrangøren tager som udgangspunkt den ene seng. Sovepladser fordeles efter først til mølle. Medbring selv sovepose og lagen.

Øvrige skal medbringe eget sovegrej og telt, som man kan slå op i observatoriets have. Hvis du ikke selv har telt, kan du låne af klubben. Koordinér evt. med andre deltagere.

Alle skal medbringe: Egen mad til alle måltider. Vi griller begge aftener. Udover det, du gerne vil grille, må du meget gerne medbringe tilbehør til fælles brug, såsom salat, brød etc.

Kontanter til betaling for overnatning. Der er køkken, toilet og bad i observatoriet.

  • Nr: 1166
  • Kategori: andet
  • Land: Danmark
  • Niveau: astronomisk
  • Mødested: Wieth-Knudsen Oberservatoriet
  • Pris: 30 kr/person/nat
  • Tilmeldingsfrist: 1. juni
  • Planlægningsmøde: over mail og via skema

Arrangør:

(1709) Julie Søgaard
tlf:
mobil: 40380363
e-post: juso80 (snabel-a) gmail (punktum) com

Onsdag d. 22. juni 2016 til lørdag d. 25. juni 2016

Fjällräven Classic Danmark 23-25 juni

Fjällräven Classic Danmark afholdes for tredje gang i juni 2016.

Turen starter ved Faldsled og strækker sig ca.75 km til Valdemars Slot på Tåsinge ved Svendborg.

Vi går 25km hver dag og du bærer selv dit udstyr og sover i telt. Hver start forløber over 3 dage og er opdelt i 3 etaper, med hver sit checkpoint og hver sin camp. Ved disse checkpoints kan du få genopfyldt vand eller få taget hånd om dine fødder ved samaritterne.

Da alle skal have lov til at gå sin egen Classic, så kommer vi ikke til at gå sammen hele turen. Men vi starter sammen og prøver også at spise og sætte telt op sammen.

Det meste er inkluderet i billetprisen (1.200), men du skal have telt og brænder med. Hvis du ikke har telt eller brænder, så kan det lånes af klubben. Turlederen koordinerer hvordan vi kan dele udstyr for dem der ønsker det.

Vi tager derover onsdag eftermiddag/aften og overnatter på Falsleds Strand Camp så at vi er klar til at starte turen torsdag morgen.

Tilmelding:

Skriv en e-mail til turlederen, men du skal selv registrere dig og betale de 1.200 for at kunne få en billet. Der er meget få pladser tilbage, så hvis du vil med skal du registrere dig hurtigst muligt. Der er 6 startgrupper, du skal tilmelde dig Startgruppe 6: 23-25/6 09:30.

  • Nr: 1168
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Medium. Det vil være en god ide at træne op til turen.
  • Mødested: København H onsdag eftermiddag
  • Pris: 1200+Transport+1 overnatning
  • Tilmeldingsfrist: Hurtigst muligt
  • Planlægningsmøde: Info via e-mail

Arrangør:

(2519) Anna Tufvasson
tlf: 26378155
mobil: 26378155
e-post: anna (punktum) tufvasson (snabel-a) simcorp (punktum) com