JULI  2014

Fredag d. 4. juli 2014 til søndag d. 13. juli 2014

Vandretur ved Geiranger, Norge

Den smukke Geirangerfjord med de stejle fjelde er på UNESCOs verdensarvsliste.

Til sommer skal vi til Geiranger og vandre i de bratte fjelde, hvor trolde stikker hovedet frem overalt.

Turen bliver primitiv med telt og terrænnet er meget kuperet med mange højdemeter per strækning. Til gengæld bliver vandretiden lidt kortere end på de sædvanlige ture, så vi også har tid til at se os om, når vi har slået lejr, inden det er tid til aftensmad. Turen varer ca. 9 dage - 7 dages vandring inklusiv en overliggerdag og rejse til og fra Geiranger. Hvis der er stemning for det kan vi tage en hotelovernatning/hytte med bad sidst på turen.

Der er mange ruter og rigtig mange ting at se i Geirangerområdet. Vi har et par idéer til steder vi kan vandre til, men har ikke lagt os fast på en rute. Forslag og knowhow modtages gerne. Ruten planlægger vi sammen på planlægningsmødet. Se inspiration her: Geiranger

Tidspunktet er ikke fastlagt endnu af hensyn til deltagere på de andre sommerture. Vi vil helst afsted i den ikke alt for turistede tid, men også helst uden de store mængder sne. Denne doodle er for interesserede og er IKKE en bindende tilmelding. Det endelige tidspunkt bliver fastlagt på planlægningsmødet. Angiv hvornår du har tid til at deltage: Doodle

Turen fik meget opbakning til inspirationsaftenen i efteråret og det er derfor meget muligt at turen hurtigt bliver fyldt op.

Der er muligvis plads på tur #2 i august.

  • Nr: 1055
  • Kategori: vandretur
  • Land: Norge
  • Niveau: Moderat - mange højdemeter, men kortere distancer
  • Mødested: Geiranger
  • Pris: 3000 kr: Fly + Færge t Bergen + Geiranger 1500, bus hjem 1000, mad 500
  • Tilmeldingsfrist: 1. juni - max 8 deltagere
  • Planlægningsmøde: Mandag 31. marts hos Louise i Rødovre eller mere centralt hvis en anden vil lægge hus til :-)

Arrangører:

Lørdag d. 5. juli 2014

Nordkyststien fra Helsingør til Dronningmølle

Endnu en mulighed for at træne med fuld opppakning til årets sommerture. Det er dog fortsat ikke et krav for at deltage.

Turen følger Nordkyststien fra Helsingør til Dronningmølle. Distancen er ca. 20 km.

Frokost og snackpauser inkl. is (!) og badning efter behov.

Vi mødes på Helsingør st. kl 10.15 og satser på at tage fra Dronningmølle senest kl. 17.09.

  • Nr: 1064
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Helsingør st.
  • Pris: transport og madpakke
  • Tilmeldingsfrist: ingen - men giv gerne besked om at du kommer
  • Planlægningsmøde: nej

Arrangør:

(1709) Julie Søgaard
tlf:
mobil: 40380363
e-post: juso80 (snabel-a) gmail (punktum) com

Torsdag d. 17. juli 2014

Vandretur i Solsystemet og på Vestvolden

Søndagsturen, som nu er en torsdagstur, går denne gang til Vestvolden og evt planetstien i Hvidovre.

Vi mødes på Husum st og vandrer 11 km langs Vestvolden med mulighed for at hoppe af til bus/s-tog undervejs (fx Brøndbyøster st., og Roskildevej).

Herefter fortsætter vi evt. på planetstien i Hvidovre, hvor vi tager udgangspunkt i dværgplaneten Pluto og ender ved Solen. En tur på ca. 6 km. Hen mod slutningen kan vi evt. hoppe en tur i vandet ved Lodsparken.

Turen er den sidste i rækken af træningsture med oppakning fra min hånd forud for sommerens udlandsture.

Alle er fortsat velkomne til at deltage uanset taskestørrelse ;-)

Vi mødes på perronen på Husum st. kl 18:05.

Husk at medbringe mad og drikke, gode sko/støvler og evt. regntøj og badetøj.

  • Nr: 1065
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Husum st kl 18:05
  • Pris: transport og madpakke
  • Tilmeldingsfrist: Ingen - men giv gerne besked om, at du kommer
  • Planlægningsmøde: Nej

Arrangør:

(1709) Julie Søgaard
tlf:
mobil: 40380363
e-post: juso80 (snabel-a) gmail (punktum) com

Søndag d. 20. juli 2014

Hven rundt

Hven ligger i Øresund midt mellem Danmark og Sverige. Her boede den berømte danske astronom Tycho Brahe i 1500-tallet på sit observatorium Uranienborg og Stjerneborg.

Meget af det er væk i dag, men øen har stadig rester af borgene og så landbrugsland, imponerende skrænter på op til 40 meters højde- og så er det jo lidt specielt at gå en tur midt i Øresund!

Vi går hele øen rundt på stier og småveje, og selve vandreturen vil være på 14km.

Der er afgang fra Havnegade med færge kl. 9:15, og tager hjem igen fra Bäckviken på Hven kl. 16. Overfarten tager 1.5 time og en tur/returbillet koster 210kr/pr person.

Du skal selv købe din billet, og det kan du gøre HER

Du kan naturligvis også tage chancen og købe billet ved ombordstigning, hvis der er billetter til overs.

Man kan ikke hæve penge på Hven, så husk evt. svenske kroner, hvis du vil købe is eller en kop kaffe.

Jeg regner selv med at bruge turen som træningstur så jeg slæber rundt på en tung rygsæk. Måske tager jeg også hund med.

Husk tøj til vejret, madpakke og måske et kamera.

  • Nr: 1066
  • Kategori: vandretur
  • Land: Sverige
  • Niveau: For alle
  • Mødested: Havnegade i København ved færgen
  • Pris: 210 kr
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, men giv mig gerne besked, når du køber billet.
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

(1921) Sigrid Vinter
tlf:
mobil: 0031626105244
e-post: maalerlarve (snabel-a) gmail (punktum) com

Mandag d. 21. juli 2014 til mandag d. 28. juli 2014

Sommertur til island - FYLDT

Kom med på den klassiske vandretur på Island. Vi tager den udvidet tur, som starter i Landmannalaugar går gennem Thorsmørk og videre til Skógar Det bliver en tur hvor vi sover i telt, og spiser dejlig tørret mad :-) Vi overnatter på de henviste områder, hvor der også er hytter, som vi kan benytte såfremt vi skulle blive mødt af meget dårligt vejr.

Dag1 Fly til reykjavik, overnatning på Kex hostel.

Dag 2 Bus til Landmannalaugar, hvor vandreturen begynder vi slutter i Hrafntinnusker, 12 km

Dag 3 Hrafntinnusker -> Álftavatn, 12 km

Dag 4 Álftavatn -> Botnar, 15km

Dag 5 Botnar -> Þórsmörk(Thorsmørk), 15 km

Dag 6 Thorsmørk -> Eyjafjallajökull, 14 km

Dag 7 Eyjafjallajökull -> Skógar, 13 km

Dag 8 bus til reykjavik

Maks 6 deltagere.

Julie og jeg planlægger at vende næsen hjem til dk d 31.

  • Nr: 1048
  • Kategori: vandretur
  • Land: Island
  • Niveau: Mellem
  • Mødested: Island
  • Pris: 3500 ca
  • Tilmeldingsfrist: 01-05-2014
  • Planlægningsmøde: kommer

Arrangører:

(1709) Julie Søgaard
tlf:
mobil: 40380363
e-post: juso80 (snabel-a) gmail (punktum) com
(2334) Morten Kallesøe
tlf:
mobil: 60642599
e-post: mortenkmm (snabel-a) gmail (punktum) com

Torsdag d. 24. juli 2014 til onsdag d. 6. august 2014

Sareks Nationalpark

Sarek er et fjeldområde i Lappland ud over det sædvanlige. Halvdelen af Sveriges toppe over 2000 m. og hele 90% af gletcherne er beliggende her. (Men vi nøjes med at kigge på dem. Der er hverken topbestigninger eller gletchervandring på programmet.)

Parken rummer storslået uberørt natur med rigt fugleliv og store flokke af rener. Sarek er på UNESCO's verdensarvsliste og er derfor uden hytter broer og markerede stier. Her får man virkelig fornemmelsen af at være ude i naturen.

Denne gang starter vi sydfra og går fra Kvikkjokk til samebyen Pårek. Derfra vesten om Pårtemassivet ind til Smaila; hjertet af Sarek. Herfra er der mange veje ud alt efter hvor mange dage og kræfter vi har tilbage. Jeg forestiller mig at vi tager gennem Pastavagge, som er den højest beliggende dal, og østen om Äparmassivet. Herfra ud gennem Stora Sjöfallets nationalpark over dæmningen til Suorva.

I alt ti hele vandredage i noget af Sveriges smukkeste fjeldlandskab, med både første og sidste overnatning i fjeldet.

Deltagermax seks personer.

  • Nr: 1050
  • Kategori: vandretur
  • Land: Sverige
  • Niveau: Øvet. Du skal have været på fjeldet før.
  • Mødested: Hovedbanegården.
  • Pris: Ca. 4000 kr.
  • Tilmeldingsfrist: 25/6
  • Planlægningsmøde: 28/6

Arrangør: