AUGUST  2009

Fredag d. 7. august 2009 til søndag d. 9. august 2009

Weekendtur til Blekinge

Vi går en weekend på Blekingeleden fra Karlshamn til Olofström eller Jämshög. Selvom vi kun skal gå i et område tre timer fra Hovedbanegården, er her virkelig mulighed for at vi kan føle vi er "væk". Hele ruten ligger i tæt skov, men vi passerer mange søer, så husk badetøjet til den hurtige dukkert. Turens formål er som på en typisk weekendtur at se noget flot natur samt nyde aftenhyggen omkring lejrbålet. Formålet er desuden at få flyttet benene og derfor går vi lidt længere end hvad der er normalt for en weekendtur. Fredag 9 km, lørdag 23 km og søndag 17+3 eller 17+11 km. Turen er en træningstur for de, der skal til Breheimen sidst i august, men alle andre friske vandrere er naturligvis velkomne. Overnatning sker i shelter eller, hvis dette er optaget, i telt.

  • Nr: 731
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let til middel
  • Mødested: Hovedbanegården fredag 15.35 eller 16.35
  • Pris: ca. 400 kr. alt inkl.
  • Tilmeldingsfrist: 03-08-11
  • Planlægningsmøde: Vi planlægger turen pr. email.

Arrangører:

(832) Esben Christiansen Woods
tlf:
mobil: 4272 1215
e-post: esben (snabel-a) woodsit (punktum) com

Lørdag d. 15. august 2009 til søndag d. 16. august 2009

køge åstur fra den ende til den anden og retur

vi vandre langs køgeåstien til borup og slår lejr om aftenen .dagen efter vandre vi retur, når vi er friske og rejseklare.

turen er 22 km lang.vi tager de seværdigheder vi kan nå på en eftermiddag.resten ses på vej tilbage næste dag.ankomst lejr ved 17-19 tiden.

der er plads til 10 personer ialt.vi overnatter ved corona camping.det koster 50 kroner for overnatning pr.næse pr.nat og 10 kroner for 6 min.bad.vi vandre til borup på andendagen også tilbage til køge bagefter og siden skilles vi.

  • Nr: 722
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: let
  • Mødested: køge posthus ved 12-tiden
  • Pris:
  • Tilmeldingsfrist: 1/8-09 senest klokken 18
  • Planlægningsmøde: 8/8-09 hos anne.

Arrangør:

(1578) Anne Ottesen
tlf:
mobil: 30278824
e-post: annedamgaardottesen (snabel-a) gmail (punktum) com

Søndag d. 16. august 2009 til søndag d. 23. august 2009

Optur i Jotunheimen

Turen var først planlagt til Juli men er flyttet til sidst i August.

Vi tager til Jotunheimen og går ind i bunden af Memurudalen. Her er der toppe og breer til alle sider og fra en fast lejr tager vi dagsture op i det blå med reb og steigeisen.

Der skal ikke klatres, men vi skal gå på breer, og langs fjeldrygge med langt ned til begge sider, så turen kræver sikre fødder, at man kan ignorere sin højdeskræk og kendskab til vandring over bre.

Skriv glad hvis du vil med eller har spørgsmål, eller læs beretningen fra sidste års tur i bladet.

  • Nr: 728
  • Kategori: vandretur
  • Land: Norge
  • Niveau: Ekstrem - fordi det skal lyde vildere end sidste år
  • Mødested: -
  • Pris: Transport, mad og det grej du ikke kan skaffe på anden vis.
  • Tilmeldingsfrist: Snarest muligt.
  • Planlægningsmøde: Aftales efter tilmelding.

Arrangør:

Mandag d. 17. august 2009 til fredag d. 21. august 2009

5 dage i havkajak på Limfjorden - begyndere er velkomne

Jeg har fundet nogle kajakker at leje i Grejbanken i Skive. Det er temmelig meget billigere end kommerciel leje og kan lade sig gøre da vandreklubben er en forening. Prisen for leje bliver mellem 375kr og 750kr afhængig af hvor mange vi bliver. Jeg har lejet 8 kajakker og vi er pt 4 deltagere.

Jeg har fået en booking på dem fra mandag kl 10 til fredag kl 15 i uge 34.

De tilbagemeldinger jeg har fået har ledt mig til at arrangere en tur som starter med instruktion af nye havkajakroere og afrustning af folk der har prøvet det før, men ikke har været ude et stykke tid. Mere erfarne roere er også velkomne - så finder vi på noget mere avanceret du kan lære :-) Det regner jeg med at mandag kommer til at gå med, hvorefter vi kan ro afsted de resterende dage. Vi kan i princippet selv bestemme start og slutsted, da vi selv skal transportere kajakkerne (de står på en trailer og jeg har fået lov at låne min fars bil med træk til transporten). Mit umiddelbare forslag er at starte i Skive ved Skive roklub og forsøge at få lov til at overnatte der mandag. Så har vi mulighed for bad, sauna osv ifbm at vi har øvet redningsøvelser og leget i kajakkerne.

Turen derfra kan evt gå til Fur eller Mors med overnatninger på naturlejrpladser.

Deltagerbegrænsning: Max 8

Tilmelding helst pr e-mail

  • Nr: 740
  • Kategori: kajaktur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Alle er velkomne, men folk med vandskræk bør undlade at deltage: ALLE får hovedet under! -Og op igen! :-)
  • Mødested: Ssv. Skive
  • Pris: Leje max 750 kr, transport 200-500 kr afh hvor du bor, mad 400-600kr, overnatning mv 100kr
  • Tilmeldingsfrist: Snarest muligt - først til mølle
  • Planlægningsmøde: Klares sikkert pr mail og et par telefonopkald

Arrangør:

(1453) Jacob Blom Lillethorup
tlf: 28717966
mobil: 28717966
e-post: jacobblom (snabel-a) gmail (punktum) com

Torsdag d. 27. august 2009 til søndag d. 6. september 2009

Breheimen

Dette er en vandretur fra hytte til hytte gennem Breheimen, et øde område der er kendt for de kontraster vi fodturister godt kan lide: Frodige dale, stejle bjergsider, goldt højfjeld, vildt vejr og foruden Jostedalsbreen, et antal mindre gletchere, som vi nok skal se, men ikke gå på. Turen er en "luksustur", hvor vi undgår de mange kg på ryggen og kan hygge os med dåsevis af Trondheims Sodd i de små selvbetjeningshytter. Turen afsluttes med overnatning på højfjeldshotel (læs: brusebad). Transporten tur/retur er lige så luksuriøs: Fly til Bergen, 4t flyvebåd på Sognefjorden, lidt bus og fly retur fra Oslo. Turen er ikke svær, men da der er langt mellem enkelte hytter og af mangel på alternativer undervejs forudsættes det at deltagerne er i god form og har været på fjeldet før. Der bliver desuden en eller flere weekend-træningsture hen over sommeren som deltagerne med fordel kan deltage i så turen bliver endnu mere luksuriøs i form af fysisk og mentalt overskud. Budgettet er baseret på de billigste flybilletter, hvortil tidlig tilmelding er en forudsætning. Vi bliver maksimalt seks vandrere og der er pt én ledig plads tilbage.

  • Nr: 723
  • Kategori: vandretur
  • Land: Norge
  • Niveau: Let til middel
  • Mødested: 27/8: Københavns Lufthavn kl. 15 (Hjemkomst samme sted 6/9 kl. 21)
  • Pris: Transport 1750, mad 1650, overnatning 1650, DNT-medlemsskab 500, i alt 5550
  • Tilmeldingsfrist: Endelig tilmelding sker ved dit køb af flybillet
  • Planlægningsmøde: 13-08-11

Arrangør:

(832) Esben Christiansen Woods
tlf:
mobil: 4272 1215
e-post: esben (snabel-a) woodsit (punktum) com