Lørdag d. 6. marts 2021
Lørdagstur fra Birkerød til Skodsborg
Kom med ud og nyd den første forårsweekend i Nordsjællands skove og hegn, bare en kort togtur væk. Turen er lavet lidt kortere omkring de 20km så alle kan være med. Det forventes at være tilbage i København senest ved 16-tiden.
Vi starter på Birkerød St. hvor vi følger dels Rudersdalsruten, dels Forskerruten, forbi Sjælsø, igennem Rude Skov og et smut igennem Søllerød Kirkeskov og til sidst Jægersborg Hegn til Skodsborg Station.
Vi mødes i A-toget eller på Birkerød St. ved ankomsten fra København 09:26. Medbring lidt frokost, noget vand, og et siddeunderlag.
Grundet covid-19 restriktioner tilmelding via SMS/mail til arrangøren.
https://www.outdooractive.com/en/route/hiking-route/birkerod-til-skodsborg/200542489/?share=%7Ezpteogua%244ossd9ta
- Nr: 1428
- Kategori: Søndagsturen
- Land: Danmark
- Niveau: Let
- Mødested: A-toget mod Hillerød ankomst Birkerød St 09:26
- Pris:
- Tilmeldingsfrist:
- Planlægningsmøde:
Arrangør:
(490) Morten Sylvest Olsen
tlf:
mobil: 51573092
e-post: mortenolsen (snabel-a) gmail (punktum) com
|
Søndag d. 7. marts 2021
Røsnæs
Halvøen Røsnæs, der stikker ud i Kattegat nord for Kalundborg er en randmoræne
fra istiden med høje klinter og særpræget natur. Vandreturen byder på strand,
overdrev, små skove, stejle klinter og masser af udsigt.
Først går vi langs nordkysten ud til spidsen, hvor vi spidser frokost.
Om eftermiddagen går vi langs den kuperede sydkyst, hvor vi passerer
udsigtspunkterne Vågehøj og Kigud samt Kongstrup klinter. I alt 28km.
Vi mødes på Hovedbanegården under uret 08:40 og er tilbage 20:12.
På hjemrejsen har vi ingen indkøbsmulighed og kun 2 min til at skifte
i Kalundborg. Medbring derfor 2 madpakker, så vi kan spise i toget hjem.
Hvis vi misser toget i Kalundborg, er vi først tilbage 21:12.
Altså en lang dag ude, men også en flot dag.
Arrangøren har anskaffet de nødvendige pladsbilletter til regionaltoget.
Husk siddeunderlag, mad og drikke. Obligatorisk tilmelding via SMS. Fem pladser.
- Nr: 1424
- Kategori: vandretur
- Land: Danmark
- Niveau: middel
- Mødested: København H under uret 08:40
- Pris: 183 kr. med rejsekort fra København
- Tilmeldingsfrist: lørdag 6/3
- Planlægningsmøde: ingen
Arrangør:
(832) Esben Christiansen Woods
tlf:
mobil: 4272 1215
e-post: esben (snabel-a) woodsit (punktum) com
|
Søndag d. 14. marts 2021
Husum-Taastrup
I dag går turen gennem den bynære natur langs Vestvolden og gennem Vestskoven,
hvor vi bestiger udsigtspunkterne Oksebjerget og Herstedhøje.
Vi fortsætter udad og efter
Risby Mark går vi langs Risby å og Nybølle å gennem den fredede natur i Porsemosen.
Til slut går vi ned gennem Snubbekorsskoven og Selsmosen for at nå frem til
Taastrup station. I alt 24 km.
Vi mødes 09:08 på Husum station på perronens nordende ved foden af trappen
op til broen. Tidspunktet passer med ankomst af S-togets linje C fra København.
Forvent at være retur til København H ved fem-halvseks-tiden.
Husk siddeunderlag, mad og drikke. Tilmelding via SMS.
- Nr: 1427
- Kategori: vandretur
- Land: Danmark
- Niveau: middel
- Mødested: Husum station på perron 09:08
- Pris: ingen
- Tilmeldingsfrist: lørdag 13/3
- Planlægningsmøde: ingen
Arrangør:
(832) Esben Christiansen Woods
tlf:
mobil: 4272 1215
e-post: esben (snabel-a) woodsit (punktum) com
|
Lørdag d. 20. marts 2021 til søndag d. 28. marts 2021
(Aflyst)
Hardangervidda på tværs på ski
*** Aflyst pga. corona ***
Planlægger en hytte til hytte tur på tværs af Hardangervidda i Norge på ski ca 120km i marts 2020 - (uge 13) fra Finse til Haukeliseter.
-
Der kommer nok ændringer, når vi nærmer os. Tidspunker og priser er pt estimater og baseret på 2019, da DNT's hytte kalender for 2020 ikke er offentliggjort endnu.
-
Ruten er: Finse - Krækkja - (Stigstuv) - Sandhaug - Litlos - Hellevassbu - Haukeliseter
Flere detaljer.
-
Transport:
Bus eller færge til Oslo og videre med tog til Finse ca 600 - 700kr.
Bus fra Haukeliseter via Oslo til København ca 600kr.
-
Overnatning:
Finse 950kr
Krækkja 950kr
Stigstuv 1.000kr (ekstra stop ved dårlig vejr, ikke DNT hytte)
Sandhaug 950kr
Litlos 950kr
Hellevassbu 300kr
Haukeliseter 700
Overnatning med mad, ialt ca 5.800kr
-
Nødvendigt udstyr:
- Langrendsski, klassik, BC eller fjellski.
- Skitøj
- Vanter, hue og osv.
- Skiundertøj og diverse skiftetøj
- Skibriller
- Termoflaske
- Sovepose
- Rygsæk
-
Antal pladser: 6
Tilmelding via facebook.
- Nr: 1349
- Kategori: skitur
- Land: Norge
- Niveau: God form, dårlig teknik eller dårlig form, god teknik
- Mødested: København
- Pris: ca 7.000
- Tilmeldingsfrist:
- Planlægningsmøde: Ikke planlagt endnu.
Arrangør:
(2776) Christian Land
tlf:
mobil: 40401557
e-post: christian (snabel-a) land (punktum) dk
|
Søndag d. 21. marts 2021
Bidstrup Skovene
Lejre-Skjoldnæsholm-Hvalsø.
Fra Lejre følger vi Ledreborg å 6km via Ledreborg slotspark, Møllesø skov og Oren skov.
Resten af ruten følger en hesteskoform gennem Bidstrup Skovene, et sammenhængende
skovområde med søer, vådområder, moser og overdrev. Efter Særløse overdrev går vi
langs Avnsø og videre sydpå hvor vi runder Gårdsø ved Skjoldnæsholm slot. Mod nord skal
vi op over Gyldenløveshøj, der er Sjællands højeste punkt på 125½ moh.
Vandreturen på i alt 24 km slutter i Hvalsø.
Vi mødes på Hovedbanegården under uret 09:15, hvorfra vi tager toget mod Lejre 09:23,
og hvortil vi er tilbage 17:41.
Arrangøren har anskaffet de nødvendige pladsbilletter til togene.
Husk siddeunderlag, mad og drikke. Tilmelding via SMS.
- Nr: 1429
- Kategori: vandretur
- Land: Danmark
- Niveau: middel
- Mødested: København H under uret 09:15
- Pris: 96 kr. med rejsekort t/r fra København
- Tilmeldingsfrist: lørdag 20/3
- Planlægningsmøde: ingen
Arrangør:
(832) Esben Christiansen Woods
tlf:
mobil: 4272 1215
e-post: esben (snabel-a) woodsit (punktum) com
|
Søndag d. 28. marts 2021
Helsinge-Dronningmølle
En dag på tværs af Nordsjællands grønne landskaber. Nord for Helsinge krydser vi
vest gennem Valby hegn til Harager hegn og på tværs af Gribskov til nordkysten af
Esrum sø. Herfra mod nord langs Esrum kanal gennem Snævret skov, hvorefter vi
passerer over åbent land til et fredet og bakket hedelandskab, der hedder Rusland.
Har vi tid tilovers går vi enten en runde i Rudolf Tegners statuepark eller sidder
og nyder de ømme ben og havudsigten fra Dronningmølle strand.
I alt 25½ km.
Vi mødes i S-togets linje A, der ankommer til Hillerød 09:36 eller på Hillerød
station, hvorfra vi tager lokalbanen 09:40 mod Helsinge. Vi er først tilbage i
København ved otte-tiden, så lidt ekstra madpakke til hjemrejsen er en god idé.
Hjemrejsen er i øvrigt også via Hillerød, så bøvl med pladsbilletter til Kystbanen undgås.
Er du i bil, kan du med fordel parkere her.
Husk siddeunderlag, mad og drikke. Tilmelding via SMS.
- Nr: 1431
- Kategori: andet
- Land: Danmark
- Niveau: middel
- Mødested: Linje A med ank. Hillerød 09:36 eller på Hillerød station
- Pris: prisen på din togrejse
- Tilmeldingsfrist: lørdag 27/3
- Planlægningsmøde: ingen
Arrangør:
(832) Esben Christiansen Woods
tlf:
mobil: 4272 1215
e-post: esben (snabel-a) woodsit (punktum) com
|
Mandag d. 29. marts 2021 til onsdag d. 31. marts 2021
Påskevandring fra Næstved til Vordingborg
***AFLYST***
Savner du at komme sydpå? Så tag med til Sydsjælland, hvor vi går fra Næstved til Vordingborg ad Sjællandsleden. Vi har tre vandredage á hhv. ca. 12, 22 og 23 km.
Vi sover på shelterpladser, hvor der også er plads til at slå telt op. Deltagerne skal selv medbringe telt – hør evt., om du kan låne et af klubben, hvis du ikke selv har. Husk også varmt tøj, liggeunderlag, sovepose og håndsprit. Det forventes, at du påtager dig en del af de fælles arbejdsopgaver, fx at sørge for frokost eller aftensmad en af dagene. Arbejdstjanserne fordeles, når vi nærmer os afgang.
Vi mødes på Hovedbanegården mandag formiddag og tager sammen til Næstved. Jeg forventer, at vi er fremme i Vordingborg onsdag eftermiddag. Deltagerantal er max 5 inkl. arrangør.
- Nr: 1430
- Kategori: vandretur
- Land: Danmark
- Niveau: Middel
- Mødested: Københavns Hovedbanegård
- Pris: Ca. 500 kr.
- Tilmeldingsfrist: 22. marts
- Planlægningsmøde: På mail
Arrangør:
(2711) Mikkel Beveridge Lønblad
tlf:
mobil:
e-post: mikkelbeveridge (snabel-a) gmail (punktum) com
|
Mandag d. 29. marts 2021 til fredag d. 2. april 2021
Vandretur på Gendarmstien i påsken
Riv påskeugens 5 hverdage ud af kalenderen og tag med på vandretur på Gendarmstien fra Skovby til Padborg.
Ruten går langs nordkysten af den smukke Flensborg Fjord i det bugtende og lettere kuperede terræn. Læs mere om ruten her: www.gendarmsti.dk/da/
Den officielle rute er inddelt i fem dagsetaper, i alt 84 km. Vi går ruten ”baglæns” (Skovby-Padborg) og tilpasser etaperne til shelter- og teltovernatningspladserne, med dagsetaper på omkring 15-20 km.
Langs rutens varierede landskab er der mulighed for at nye udsigten til spændende naturtyper, historiske seværdigheder og studere lidt sjældne plante- og dyreliv – måske en isfugl?
Gendarmstien har navn efter de gamle grænsegendarmer, der bevogtede landegrænsen mellem Tyskland og Danmark og kontrollerede skibsfarten langs kysten fra Genforeningen i 1920 og frem til 1958. Patruljeringen foregik til fods, og hver enkelt gendarm havde et bestemt stykke af grænsen at passe.
Vi kører i bil fra København mandag kl. 9.00 og spiser sen frokost ved ankomst i Skovby. Her stiller vi bilen og begynder vandreturen.
Efter fredagens sidste etape er der tid til at udforske Padborg, mens jeg henter bilen. Vi er tilbage i København fredag aften.
Der er gode overnatningsmuligheder undervejs. Hvis vi kan finde et ledigt shelter, nupper vi det - ellers medbringer vi telte for sikkerheds skyld.
Da turen går langs fjorden, er der mulighed for en morgenfrisk dukkert i det kølige vand, hvis det skulle lyste.
Da der er mulighed for nattefrost, kræver turen en nogenlunde ”frostsikker” sovepose.
Max 5 deltagere inkl. arrangør.
- Nr: 1432
- Kategori: vandretur
- Land: Danmark
- Niveau: Let
- Mødested: Vestamager metro st.
- Pris: Transport ca. 300 kr. Mad ca. 400 kr.
- Tilmeldingsfrist: Søndag 21. marts
- Planlægningsmøde: Over mail.
Arrangør:
(1652) steffen randahl
tlf: 3095 0789
mobil:
e-post: uglspil (snabel-a) gmx (punktum) com
|