SEPTEMBER  2019

Søndag d. 8. september 2019

ECCO Walkathon

Jeg har billet til at gå en 1/2-marathon ved ECCO Walkathon den 8.september i København.

Hvem vil med?

Turen går fra Kastellet (indgangen ved Esplanaden) med starttid kl.8.30.

Vi mødes foran Kafferiet på Esplanaden 44 kl.8.

Medbring mad/drikkevarer og godt humør.

https://walkathon.ecco.com/da-dk/kobenhavn

Tilmelding kræver køb af billet via Ticketmaster.

Giv mig besked på SMS/email om du kommer.

Det bliver så hyggeligt!

  • Nr: 1341
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Kafferiet, Esplanaden 44, kl.8.00
  • Pris: 60
  • Tilmeldingsfrist: Når der ikke er flere billetter
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

Janette Jürs (udmeldt)

Fredag d. 13. september 2019 til søndag d. 15. september 2019 (Aflyst)

Bjärehalvöen Rundt

Klassisk vandreklub-weekendtur med overnatning i shelter/telt. Turen går til Bjärehalvön ved Båstad i Skåne (med forbehold for ændringer ved dårligt vejr). Vi går hovedsageligt langs kysten hele vejen, og der er rig mulighed for en badetur, hvis du er frisk. Dagsetaper på ca. 15-20 km med god tid til pauser. planlægningen af turen og detaljer via mail. Afgang fredag eftermiddag omkring kl. 17. Tilmelding pr. mail til en af arrangørerne. Maks 8 deltagere

  • Nr: 1365
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Middel
  • Mødested: Kbh H - under uret, i øvrigt efter planlægning
  • Pris: Togbilletter etc
  • Tilmeldingsfrist: 6/9-2019
  • Planlægningsmøde: -

Arrangører:

Mie Hagen Graversen (udmeldt) Andreas Strålman (udmeldt)

Fredag d. 20. september 2019 til søndag d. 22. september 2019

Weekendtur til Sveriges vildmark

Vi går gennem det smukke kuperede landskab ved Raslången og kommer forbi søerne Immeln og Halen.

-det giver flot udsigt og området er kendt som Sveriges sydligste vildmark.

Dagsdistancer på ca. 9, 15 og 18 km

-alle kan være med, og der vil være god tid til hygge lørdag :-)

Vi mødes på København H fredag den 20. september kl. 16.30

  • Nr: 1366
  • Kategori: vandretur
  • Land: Sverige
  • Niveau: Let med tid til hygge
  • Mødested: København H -HUSK gyldig legitimation
  • Pris: Transport og mad ca. 450-500 kr.
  • Tilmeldingsfrist: Mandag den 16. september kl. 20 -gerne før :-)
  • Planlægningsmøde: Planlægning sker pr. mail

Arrangør:

(1735) Morten Ortmann
tlf: 20450030
mobil:
e-post: mortenortmann (snabel-a) gmail (punktum) com

Onsdag d. 25. september 2019

Klubaften #4

Så er der klubaften igen, efter en sommerpause.

Vi mødes på en café i København. Hygger, udveksler vandrehistorier, og lærer hinanden bedre at kende. Næste gang onsdag den 25/9 kl.19.00 på cafe "Kulturhuset Islands Brygge".

I vil nok bemærke at det er dagen før Generalforsamling, som vi selvfølgelig også opfordrer til deltagelse i, så vi kan sikre videreførelse af klubben.

Klubaften afholdes hveranden måned - den sidste onsdag i ulige måneder. Mad er på egen regning. Første drink betales af klubben, derefter er drikkevarer på egen regning. Vi glæder os og håber at rigtig mange vil støtte op om initiativet.

  • Nr: 1367
  • Kategori: andet
  • Land: Danmark
  • Niveau:
  • Mødested: Kulturhuset Islands Brygge
  • Pris: 1 drink på klubbens regning, andet betales selv
  • Tilmeldingsfrist: 24/9
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

Janette Jürs (udmeldt)

26. sept kl 19

Generalforsamling 2019

Kom og få indflydelse på din vandreklub!

Der afholdes generalforsamling i De Studerendes Vandreklub torsdag den 26. september 2019 kl. 19.00 i Hal C, mødelokale A, på adressen Arsenalvej 6, København K.

De Studerendes Vandreklub er, hvad medlemmerne gør den til. På generalforsamlingen har du mulighed for at præge klubben og komme med idéer og visioner for din vandreklub. Har du forslag, som du ønsker taget op på generalforsamlingen, er de meget velkomne. Du kan sende forslag til bestyrelsen@vandreklub.dk. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 5. september 2019 (21 dage før GF). Idéer og forslag, der ikke skal til afstemning på generalforsamlingen, er også velkommen på dagen under punktet eventuelt.

Har du lyst til at deltage i foreningens bestyrelsesarbejde, vil vi meget gerne have nye kræfter ind. Du kan læse mere om bestyrelsens arbejde på hjemmesiden, og du er også velkommen til at kontakte en eller flere af de nuværende bestyrelsesmedlemmer og høre nærmere.

Dagsordenen for generalforsamling er: 1) Valg af dirigent. 2) Formandens beretning. 3) Fremlæggelse af det seneste års regnskab. 4) Behandling af indkomne forslag. 5) Valg af bestyrelse a. Valg af formand for et år. b. Valg af yderligere 5 bestyrelsesmedlemmer for et år. c. Valg af 2 suppleanter for et år. d. Valg af en revisor for et år. 6) Eventuelt.

En evt. revideret dagsordenen udsendes mindst 8 dage før generalforsamlingen.

På vegne af bestyrelsen Ole Frank Jensen (formand)

  • Nr: 1360
  • Kategori: møde
  • Land: Danmark
  • Niveau: -
  • Mødested: Hal C, mødelokale A, Arsenalvej 6, København K
  • Pris: Gratis
  • Tilmeldingsfrist: Ingen - bare mød op!
  • Planlægningsmøde: -

Arrangør:

Ole Frank Jensen (udmeldt)