MAJ  2019

Søndag d. 5. maj 2019

Søndagstur: De seks kæmper på Vestegnen

Kom med på en ca. 20 km gåtur, hvor vi går på jagt efter "De 6 store trækæmper". "Kæmperne", der alle er bygget af genbrugstræ, er lavet af den anerkendte genbrugskunstner Thomas Dambo i forbindelse med Vestegnens Kulturuge i 2016. Han ville bringe kunsten udenfor museets rammer og derudover vise folket de mange smukke og oversete natursteder på Københavns Vestegn. Vi starter på Albertslund st. og slutter ved Avedøre st. Der er mulighed for at afkorte turen ved Vallensbæk st. (14 km). S-toget kører direkte til begge stationer.

Husk gode støvler, madpakke og vand.

Jeg håber, vi ses.

Rute: https://drive.google.com/file/d/1dfmxJT6k0RmcB8DTt5UhvFz81mSxWX8u/view?usp=sharing

De seks kæmper: https://cityescapes.dk/destinationer/de-6-glemte-kaemper

  • Nr: 1346
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Albertslund station kl. 10.30
  • Pris:
  • Tilmeldingsfrist: Den 4. maj
  • Planlægningsmøde: Sms/mail

Arrangør:

Maria Enghøj Hansen (udmeldt)

Søndag d. 12. maj 2019

Søndagstur i Helsingør

Vi tager toget til Helsingør klokken 11. Vi går rundt ved Kronborg, vandet og langs kysten så langt vi vil og vender rundt tilbage mod toget.

Der er åbnet et lækkert Street food sted ved havnen, hvor vi kan spise eller man kan medbringe madpakke.

Håber du vil med ??

  • Nr: 1342
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: Alle kan deltage
  • Mødested: København H
  • Pris: 0
  • Tilmeldingsfrist: 9. Maj klokken 17
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

Fredag d. 17. maj 2019 til søndag d. 19. maj 2019

Österlen i bededagsferien (VENTELISTE)

Kom med til det østlige Skåne, hvor vi går Österlencirklen gennem skov, eng og hede.

Du får muligheden for at lave mad på stormkøkken, finpudse dine evner som bålmester og sove i shelter. Og vejret bliver selvfølgelig fremragende.

Vi mødes på Hovedbanegården fredag morgen. Herfra tager vi tog og bus til Brösarp, hvorfra vi går 14 km til shelterpladsen Agusa. Lørdag går vi 16 km til Vantalängan. Søndag går vi de sidste ca. 4 km tilbage til Brösarp, hvor vi startede.

Du skal selv medbringe godt fodtøj, passende tøj, rygsæk, liggeunderlag og sovepose. Telte og andet fællesudstyr låner vi af klubben. Det forventes, at du påtager dig en del af de fælles arbejdsopgaver, fx at lave et måltid eller afhente fællesgrej. Arbejdstjanserne fordeles af arrangørerne, når afgang nærmer sig.

Vi bliver max 10 deltagere inkl. arrangører. Tilmelding og evt. spørgsmål kan sendes til både Maria og Mikkel.

Vi glæder os til at se dig.

Hilsen

Maria og Mikkel

  • Nr: 1340
  • Kategori: vandretur
  • Land: Sverige
  • Niveau: Let
  • Mødested: Københavns Hovedbanegård
  • Pris: Ca. 500 kr.
  • Tilmeldingsfrist: Fredag den 3. maj
  • Planlægningsmøde: Over mail

Arrangører:

(2711) Mikkel Beveridge Lønblad
tlf:
mobil:
e-post: mikkelbeveridge (snabel-a) gmail (punktum) com
Maria Enghøj Hansen (udmeldt)

Søndag d. 19. maj 2019

Søndagstur på Skjoldungestien

Kom med på en spontan søndagstur på Skjoldungestien fra Hvalsø til (Gl.) Lejre. Turen bliver omkring 20 km.

Afgang med regionaltog mod Holbæk St. fra hovedbanegården kl. 09:24, ankomst til Hvalsø St. 10:08. Vi mødes på perronen.

Husk gode sko, en madpakke, noget at drikke.

Se ruten her:

https://nationalparkskjoldungernesland.dk/media/217396/skjoldungesti_kort_2012_web.pdf

  • Nr: 1350
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: København H perron 09:24 RE Holbæk St.
  • Pris: Transporten
  • Tilmeldingsfrist: Per mail eller sms
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

(490) Morten Sylvest Olsen
tlf:
mobil: 51573092
e-post: mortenolsen (snabel-a) gmail (punktum) com

Onsdag d. 29. maj 2019

Klubaften #3

Vi gentager bestyrelsens initiativ til DSV klubaften.

Vi mødes på en café i København. Hygger, snakker, udveksler ideer til vandreture, og lærer hinanden bedre at kende.

Næste gang onsdag den 29/5 kl.19.00 på cafeen "Kulturhuset Islands Brygge". Vejret er forhåbentligt godt så vi kan sidde udenfor.

Klubaften afholdes hveranden måned - den sidste onsdag i ulige måneder.

Mad er på egen regning. Første drink betales af klubben, derefter er drikkevarer på egen regning.

Vi glæder os allerede og håber at rigtig (rigtig!) mange vil støtte op om det, og være med til at skabe hyggelige stunder. På glædeligt gensyn :-)

  • Nr: 1345
  • Kategori: socialt
  • Land: Danmark
  • Niveau:
  • Mødested: Kulturhuset Islands Brygge
  • Pris: 1.drikkevare betales af klubben. Egenbetaling for mad.
  • Tilmeldingsfrist: 27/5
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

Janette Jürs (udmeldt)

Torsdag d. 30. maj 2019 til søndag d. 2. juni 2019

Gendarmstien i Kr. Himmelfart (VENTELISTE)

Tag med på den klassiske vandretur på Gendarmstien fra Padborg til Sønderborg. Gendarmstien fik i 2015 det europæiske kvalitetsstempel "Lead Quality Trail". Den smukke rute snor sig langs kysten ved Flensborg fjord og er inddelt i fem dagsetaper. Vi går de første fire - i alt 74 km. Gendarmstien byder på varieret landskab, sjældne planter og dyr og spændende historiske seværdigheder.

Gendarmstien har sit navn efter det korps af bevæbnede toldere eller "gendarmer", som patruljerede langs grænsen for at stoppe smuglere i at bringe ufortoldede varer ind i landet. Grænsegendarmeriet blev grundlagt i 1839 men rykkede op til Kongeåen efter Danmarks nederlag i 1864. Ved genforeningen i 1920 rykkede Gendarmeriet igen sydpå og virkede indtil 1958, hvor korpset blev nedlagt.

Afgang fra København H kl 8.20 mod Padborg (pris ca 400 kr hver vej). Alternativt kan køre i bil hvis vi kan skaffe nogen (det er let at tage bussen tilbage til rutens start).

Der er gode overnatningsmuligheder undervejs. Vi sover i shelter og medbringer telte for sikkerheds skyld. Dagsetaper på 15-20 km. Da vi går langs fjorden, er der mulighed for en frisk havdukkert, hvis vejret tillader det.

Læs mere på http://www.gendarmsti.dk/da/

Vil du med?

  • Nr: 1343
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Moderat
  • Mødested: København H kl 08.20
  • Pris: ca 1200 kr
  • Tilmeldingsfrist: -
  • Planlægningsmøde: Over mail

Arrangør:

Ole Frank Jensen (udmeldt)