OKTOBER  2018

4. Okt kl 19 - 22

Vandrehistorier: Armenien og Jotunheimen

DSV byder endnu engang velkommen til en aften med historier og billeder fra to vandreture. Begge varer ca en time med pause imellem, hvor man kan forsyne sig med øl/vand/snacks (kontant eller mobile pay). Der er lagt op til en hyggelig og inspirerende aften med spændende historier og flotte billeder. Kom og hæng ud med dine vandreklub-venner og bliv inspireret til kommende ture.

The Transcaucasian Trail Projektet "The Transcaucasian Trail" har en vision om at skabe en langdistance vandrerute gennem det bjergfyldte landskab i Kaukasus. Projektet vil skabe en sammenhængende vandrerute igennem Kaukasus, på tværs af Georgien, og på langs af Armenien. En imponerende vandrerute på mere end 3000 km., som kommer til at krydse flere end 20 nationalparker og fredede områder.

Mød Morten Olsen (også kendt som "Udstyrs Morten"), der i sommeren 2017 tog til Armenien for at arbejde frivilligt på projektet i et par uger. Hør hvordan han hjalp til med at skabe de første kilometer af ruten omkring den idylliske armenske by Dilijan omgivet af store skove, søer og bjerge.

Sommervandring i Jotunheimen En af årets sommerture i DSV gik til Jotunheimen i Norge. Vi var 5 afsted som vandrede gennem områdets "highlights" med start og slut i Gjendesheim.

Nationalparken Jotunheimen er Norges største fjeldområde. Det var den norske forfatter Aasmund Olavsson Vinje, der i 1862 navngav området "Jætternes hjem". I den nordiske mytologi repræsenterede Jætterne den rå, vilde og utæmmede natur. Og Jotunheimen er netop rå, uspoleret natur: klipper, gletchere, smeltevandssøer, golde sletter, floder og vandfald. Klimaet kan være barsk med regn, blæst og frost, men vores tur var velsignet med sol og sommervejr i de barske men smukke omgivelser.

Ole er turens initiativtager og vil fortælle om turen, baggrund og forberedelse krydret med nogle af de mange smukke billeder fra turen.

  • Nr: 1322
  • Kategori: socialt
  • Land: Danmark
  • Niveau: -
  • Mødested: Hal C
  • Pris: Gratis
  • Tilmeldingsfrist: Dagen før (3 okt)
  • Planlægningsmøde: -

Arrangør:

Ole Frank Jensen (udmeldt)

Lørdag d. 6. oktober 2018

Furesøen og Mølleådalen

Vi mødes på Farum station lørdag d. 6. oktober kl 10.30. Turen går på en del af Mølleådalen-stien Ved Furesøen, hvor vi går langs den sydlige side af søen, der er kuperet og kan være mudret, så gode sko er nødvendige. Vi når i bunden af søen til Mølleåen og følger denne forbi kanoudlejning ud til Lyngby sø og videre gennem Lyngby, hvor vi kommer til at gå gennem en blanding af by, park og skov inden vi ender i Dyrehaven og går gennem denne til Øresund. Herfra kan er der cirka 1,8 k til Skodsborg station, de friske kan også gå gennem Dyrehaven til Klampenborg station. Det er muligt at hoppe af turen i Lyngby efter 12-14 km og tage toget hjem derfra.

Distancen er 21-24 km. Husk madpakker og evt. noget varmt at drikke.

Max 8 deltagere. Tilmelding til Signe på email eller sms nødvendig, så jeg ved hvem vi skal vente på

  • Nr: 1323
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau:
  • Mødested: Farum station kl 10.30
  • Pris:
  • Tilmeldingsfrist: 5. oktober
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

Signe Bjerregaard (udmeldt)

Søndag d. 7. oktober 2018

Generalforsamling 2018

Kom og få indflydelse på din vandreklub:-)

Der afholdes generalforsamling i De Studerendes Vandreklub søndag den 7. oktober 2017 kl. 15.00 i Hal C, mødelokale A, på adressen Arsenalvej 6, København K. For dem der har lyst, går vi en tur i området inden, se separat kalenderopslag.

De Studerendes Vandreklub er, hvad medlemmerne gør den til. På generalforsamlingen har du mulighed for at præge klubben og komme med idéer og visioner for din vandreklub. Har du forslag, som du ønsker taget op på generalforsamlingen, er de meget velkomne. Du kan sende forslag til bestyrelsen@vandreklub.dk. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 16. september 2018. Idéer og forslag, der ikke skal til afstemning på generalforsamlingen, er også velkommen på dagen under punktet eventuelt.

Har du lyst til at deltage i foreningens bestyrelsesarbejde, vil vi meget gerne have nye kræfter ind. Du kan læse mere om bestyrelsens arbejde på hjemmesiden, og du er også velkommen til at kontakte en eller flere af de nuværende bestyrelsesmedlemmer og høre nærmere.

Dagsordenen for generalforsamling er: 1) Valg af dirigent. 2) Formandens beretning. 3) Fremlæggelse af det seneste års regnskab. 4) Behandling af indkomne forslag. 5) Valg af bestyrelse a. Valg af formand for et år. b. Valg af yderligere 5 bestyrelsesmedlemmer for et år. c. Valg af 2 suppleanter for et år. d. Valg af en revisor for et år. 6) Eventuelt.

En evt. revideret dagsordenen udsendes mindst 8 dage før generalforsamlingen.

På vegne af bestyrelsen Ellen Prip Bonnesen (formand)

  • Nr: 1318
  • Kategori: møde
  • Land: Danmark
  • Niveau:
  • Mødested: Hal C, mødelokale A, Arsenalvej 6, København K
  • Pris: Gratis
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, mød bare op
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

(1507) Ellen Prip Bonnesen
tlf:
mobil: 25470011
e-post: ellen_bonnesen (snabel-a) hotmail (punktum) com

Søndag d. 7. oktober 2018

Kort søndagstur

Tag med på en kort søndagstur omkring Christianshavns volde og Stadsgraven. Turen er ca. 8-9 km. Vi mødes ved Hal C på Arsenalvej 6 kl. 13.00. Vi er retur samme sted lidt før kl. 15.

Efterfølgende holder vi årets generalforsamling (se separat indkaldelse). Det er frivilligt om man vil blive og deltage i generalforsamlingen, men det er en god mulighed for at hør om bestyrelsens arbejde det sidste år, samt at komme med forslag til klubbens fremtidige virke. Der vil være kage/snacks og noget at drikke. Generalforsamlingen forventes at tage ½-1 time afhængig af hvor mange forslag der kommer. Der vil være mulighed for at blive hængende lidt og snakke, samt evt. planlægge kommende ture.

  • Nr: 1319
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: let og hyggeligt
  • Mødested: Hal C, Arsenalvej 6, København K
  • Pris: Gratis
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, mød bare op
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

(1507) Ellen Prip Bonnesen
tlf:
mobil: 25470011
e-post: ellen_bonnesen (snabel-a) hotmail (punktum) com

Søndag d. 14. oktober 2018 til lørdag d. 20. oktober 2018 (Aflyst)

Madeira i efterårsferien

Madeira er en portugisisk ø langt ude i Atlanterhavet ud for Marokko. Den er kendetegnet ved sit milde klima året rundt, dramatiske bjerge og ikke mindst sin frodige vegetation. En stor del af øen er dækket laurisilvaskove, der er på Unescos verdensarvsliste. En anden ting Madeira er kendt for er de såkaldte levadas. Det er vandingskanaler, der fører regnvand fra bjergene ned til de opdyrkede arealer. For at vandet løber med den rette fart, har de et jævnt fald med en meget lille hældning. Det gør stierne, der går langs med kanalerne til populære vandreruter, da man kan følge dem langt op i bjergene uden at skulle forcere store stigninger.

Min plan er at gå tværs over øen fra hovedstaden Funchal på sydkysten til Porto Moniz på nordspidsen af øen. Noget af vejen går vi langs vandingskanalerne, men da turen krydser hele det centrale bjergmassiv og passerer øens højeste punkt, Pico Ruivo 1862 meter over havet, kan det ikke undgås, at der vil være en del stejle op- og nedstigninger undervejs. Det er desuden nødvendigt at have telt og mad med, da næsten alle byer på øen ligger nær kysten, og det derfor ikke er muligt at finde indkvartering undervejs. Belønningen er enestående natur og nogle fantastiske udsigter undervejs med det dybblå Atlanterhav som baggrundstæppe.

Deltagerne står selv for rejsen til og fra Madeira. Der går fly direkte fra København, men det er sandsynligvis billigere at tage over London med et af lavprisselskaberne.

  • Nr: 1317
  • Kategori: vandretur
  • Land: Portugal
  • Niveau: Moderat
  • Mødested:
  • Pris:
  • Tilmeldingsfrist: 10. september
  • Planlægningsmøde: 10. september kl. 19 på Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Arrangør:

(2418) Martin Nielsen
tlf:
mobil: 42 91 46 43
e-post: accapareur360 (snabel-a) gmail (punktum) com

Søndag d. 28. oktober 2018

Kyst til skov hyggetur

Tur gennem stier, åer og skov en halvtime fra KBH.

Vi mødes klokken ni på Nivå station og vandrere af den specielt designede rute udviklet særligt af folk med spicalkendskab efterfølgende. :-)

Vi går i dejlig landskab fra Nivå station, gennem Kokkedal og Egedalsvænge videre til det dejlige Fredtoften.

Her forsætter vi langs åer og vandløb gennem Hørsholms flotte natur og gennem skovområdet ved fuglehaven ender vi ved Rungsted kyst station.

Husk mad og drikke samt godt fod og bentøj.

Ruten er omkring 25 km og virkelig en oplevelse værd.

  • Nr: 1321
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: Alle kan værer med do skal kunne bevæge ben og lave madpakke.
  • Mødested: Nivå tog station
  • Pris: Livets gratis glæder
  • Tilmeldingsfrist: 25/10
  • Planlægningsmøde: Over e-mail

Arrangør:

(2784) Rasmus Hansen
tlf: 724249737
mobil: 60607771
e-post: rasmushansendk (snabel-a) yahoo (punktum) dk