MAJ  2018

Torsdag d. 10. maj 2018 til søndag d. 13. maj 2018 (Rettet 16/4)

Vandretur på Sydfyn i Kristihimmelfartsferien (deltagermaks nået)

Jeg hiver en gammel kanin op af hatten og gentager en rigtig hyggelig og flot vandretur, jeg lavede tilbage i 2014 - så håber jeg bare at vejret bliver lige så godt som dengang ;-)

Afgang torsdag formiddag, hjemkomst søndag sidst på eftermiddagen.

Vi starter omkring Hillerslev/Øster Hæssinge (på busrute 141 Odense-Faaborg) og følger naturstier til Svanninge Bjerge og Bakker. Herfra følger vi Øhavsstien til Svendborg. Kort til Øhavsstien kan downloades her: https://www.visitfyn.dk/fyn/boeger-kort-og-app-om-oehavsstien (kort 1 og 2).

Det bliver en varieret tur med vandring igennem forårsskov og istidslandskaber, langs søbredder og i ådale, i markskel og langs stranden, og vi kommer forbi fortidslevn, små hyggelige stråtægte fynske gårde, godser, herregårde og lystbådehavne. Dagsdistancer på 18-20 km, så der er god mulighed for at nyde naturen undervejs og slappe af i lejeren, eller tage en afstikker.

Vi overnatter på shelter-/teltpladser undervejs. Der er mulighed for proviantering i Faaborg og Vester Skerninge, så vi kan få friske forsyninger undervejs og lave god mad på bål eller trangia.

  • Nr: 1292
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Odense Banegårdscenter kl. 10.20. Fællestransport fra KBH kan arrangeres.
  • Pris: Transport (alm. voksenbillet med DSB koster ca. 600-700 kr tur/retur), overnatning 0-30 kr per person/nat, mad og gas 300-400 kr
  • Tilmeldingsfrist: 1. maj - maks. 8 deltagere
  • Planlægningsmøde: Planlægning over mail

Arrangør:

(1507) Ellen Prip Bonnesen
tlf:
mobil: 25470011
e-post: ellen_bonnesen (snabel-a) hotmail (punktum) com