OKTOBER  2013

Fredag d. 4. oktober 2013 til søndag d. 6. oktober 2013

INTRO-vandretur

Turen er åben for alle der har lyst - kommende medlemmer, nye medlemmer og "gamle" vandrevenner.

Vi planlægger en let tur i det skånske landskab. Har du aldrig tidligere vandret flere dage ad gangen har du chancen her. Er du allerede fuldbefaren vandrer får du nu muligheden for at møde andre nye klubmedlemmer. For at deltage kræves der ingen særlige forudsætninger, andet end lysten til at gå op til ca. 15 km i let terræn. Du skal selv have et par vandrestøvler, som du går godt i, men terrænet kræver ikke det helt store, så der er ingen grund til at investere i noget nyt bare for en weekend. Yderligere skal du selv have et liggeunderlag og en sovepose samt en rygsæk til at komme det hele ned i. Inden du investerer i noget, så spørg i vennekredsen om du kan låne. Telt og Trangia-stormkøkken kan lånes i klubben.

Vi går af skåneleden fra Gernarp til Dalby af vandrerute 15, 15A, 15, og 13(A). Det er en let tur med korte dagsdistancer på ca. 6, 20, og 12 km. Der er dog stor mulighed for at variere længden Alle kan følge med, og der er god tid hygge :-)

Skriv til Martin, hvis du vilmed.

  • Nr: 1014
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let, alle kan være med
  • Mødested: TBA
  • Pris: 400-500 kr (transport og mad)
  • Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 1 oktober
  • Planlægningsmøde: Planlægges over mail, møde kan arrangeres hvis der er ønske herom

Arrangør:

(1788) Martin Gamél Bjørner
tlf:
mobil: 24764423
e-post: mgbjorner (snabel-a) gmail (punktum) com

Tirsdag d. 8. oktober 2013

Aftentur i Dyrehaven - med krondyrbrunst

Det er snart sidste chance for at se kronhjortene i brunst. Jeg håber at vi får mulighed for at se flokken samle sig på sletten ved solnedgangstid med brøl og slåskamp.

Vi mødes ved hovedindgangen (den nær Klampenborg st.) kl. 17:00. Herfra går vi en tur og ender ved sletten, hvor vi spiser vores medbragte mad til kronhjorte brøl. Vi tager derfra efter solnedgang ved 19.15 tiden.

Medbring varmt tøj, mad og evt. noget varmt at drikke og noget at sidde på.

Turen aflyses i tilfælde af dårligt vejr

  • Nr: 1020
  • Kategori: andet
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Hovedindgangen til Dyrehaven (indgangen nær Klampenborg station) kl. 17:00
  • Pris: Evt. udgifter til transport
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, men send gerne en e-mail eller sms
  • Planlægningsmøde: Ingen

Arrangør:

(1943) Tine Buch-Andersen
tlf:
mobil: +45 50510414
e-post: tine (punktum) buch (punktum) andersen (snabel-a) outlook (punktum) com

Onsdag d. 9. oktober 2013

Generalforsamling

Kom og få indflydelse på din vandreklub!

Vi mødes til generalforsamling onsdag den 9. oktober kl. 19.00.

Generalforsamlingen afholdes i VerdensKulturCentret, Mødelokale 204, Nørre Allé 7, 2200 København N. Det er tæt på Skt. Hans Torv - se kort

På generalforsamlingen har du mulighed for at præge klubben og komme med visioner for din vandreklub.

Har du forslag, som du ønsker drøftet på generalforsamlingen, er de meget velkomne. Skriv til bestyrelsen (snabel-a) vandreklub (punktum) dk .

Måske du har lyst til at være en del af bestyrelsen? Du kan læse mere om bestyrelsens arbejde her
Skriv en mail, hvis du brænder for at skabe en god klub eller mød op og hør mere.

Du kan roligt komme til generalforsamlingen, selvom du ikke har lyst til at være med i bestyrelsen, da vi ikke tvinger nogen ind :-)

Dagsordenen for generalforsamling er:

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Fremlæggelse af det seneste års regnskab.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Valg af bestyrelse
    1. Valg af formand for et år.
    2. Valg af yderligere 5 bestyrelsesmedlemmer for et år.
    3. Valg af 2 suppleanter for et år.
    4. Valg af en revisor for et år.
  6. Eventuelt.

Bestyrelsen glæder sig til at se dig til generalforsamlingen :-)

Venlig hilsen
Morten Ortmann
Formand
De Studerendes Vandreklub

  • Nr: 1015
  • Kategori: andet
  • Land: Danmark
  • Niveau:
  • Mødested: VerdensKulturCentret, Mødelokale 204, Nørre Allé 7
  • Pris:
  • Tilmeldingsfrist:
  • Planlægningsmøde:

Arrangør:

(1735) Morten Ortmann
tlf: 20450030
mobil: 20450030
e-post: mortenortmann (snabel-a) gmail (punktum) com

Lørdag d. 19. oktober 2013 til søndag d. 20. oktober 2013

Gourmet Extreme

Vi gentager sidste års vellykkede gourmet aften.

Her er lejligheden til at afprøve forskellige måder at tilberede luksusmad i naturen. Vi kan fx tilberede langtidsstegt skinke med glasering over bål, culottesteg i saltdej tilberedt i gløder, fisk på kløvet brænde, indbagte kartofler i saltdej, grønsager fra skovens skattekammer og friskbagt brød på trangia. Desserten kunne være chokolademuffins i appelsinkapsel.

Alt hvad fantasien kan finde på, kan lade sig gøre. Vi hører især gerne fra dig, hvis du:
-kan finde ud af at fange fisk
-kan finde svampe (og kender de
spiselige fra de giftige)
- er en gourmand/dame
- har gode opskrifter og/eller idéer, der ikke må forpasses
- er frisk på at være medvirkende i madtilberedningen

Vi har reserveret det bedste shelter til denne gastronomiske udfoldelse. Ved skoven Nyvang mellem Farum og Slangerup ligger shelteret Nidhug Yggdrasil.

Find vej her

Se mere om skoven her

Alle indslag er velkomne, så vi kan få en fantastisk oplevelse både for ganen og sjælen.

Arrangementet finder sted lørdag-søndag den 19.-20. oktober fra kl. 15 ved shelteret, så vi kan nå alle forberedelserne. Husk varmt tøj. Søndag kan afsluttes med en vandretur tilbage til Farum Station.

Vi mødes på Farum Station kl. 13.00 for dem, som har lyst til at gå derud sammen eller ved Nidhug Yggdrasil Shelter i Nyvang kl. 15.

Vi kan tilføje, at vi har været heldige at få følgeskab af Mette, der er DN-naturguide og har svampekender-eksamen. Vi vil se efter svampe på vejen fra Farum Station til shelteret.

Vi holder en planlægningsaften med brainstorming tirsdag den 15. oktober hos Morten for at få ideer til retter :-) Det er kl. 19.00 på nedenstående adresse. Morten serverer aftensmad, da vi tænker bedst med mad i maven og over et glas rødvin.

PS Deltagelse i planlægningsmødet er ikke en forudsætning for at komme til Gourmet Extreme 2013

Bedste hilsner
Eva og Morten

Send en mail til Morten, hvis du vil med og kom gerne med ideer til retter :-)

  • Nr: 1017
  • Kategori: andet
  • Land: Danmark
  • Niveau: Gourmet Extreme
  • Mødested: Farum Station eller shelter i Nyvang
  • Pris: Transport til Farum og mad
  • Tilmeldingsfrist: 14. oktober
  • Planlægningsmøde: Tirsdag den 15. oktober kl. 19.00 hos Morten

Arrangører:

(1735) Morten Ortmann
tlf: 20450030
mobil: 20450030
e-post: mortenortmann (snabel-a) gmail (punktum) com
(1476) Eva Hansson
tlf:
mobil: 50598778
e-post: he091175 (snabel-a) hotmail (punktum) com

Lørdag d. 19. oktober 2013 til søndag d. 20. oktober 2013

Kystvandring på Kullen

Hvis du ikke er til gourmetmad er der her en mulighed for en lille vandretur til Kullen.

Vi tager afsted tidlig Lørdag morgen fra København til Höganäs. Herfra går vi op langs sydsiden og rundt om spidsen af Kullaberget, og overnatter i shelter ved Josephinelust.

Etapelængder: Lørdag ca. 17 km. Søndag ca. 15 km.

Søndag går vi langs nordsiden til Arild og er hjemme igen ca. 19:30.

Undervejs kommer vi til at gå på strandhede, klipper og i skov ligesom der også er diverse kulturseværdigheder langs ruten.

Se mere på Skåneledens hjemmeside

  • Nr: 1021
  • Kategori: vandretur
  • Land: Sverige
  • Niveau: L
  • Mødested: Københavns Hovedbanegård kl. 07:40
  • Pris: Ca. 300 for transport + mad.
  • Tilmeldingsfrist: Torsdag 17/10
  • Planlægningsmøde: Per mail/telefon.

Arrangør:

(245) Martin Nellemann
tlf: 48422852
mobil: 42779207
e-post: martin (snabel-a) huleboer (punktum) dk

Lørdag d. 19. oktober 2013

Fjordstien: Frederikssund - Roskilde (32 km)

En mulighed for at få lidt luft på lørdag. Jeg har aldrig selv gået turen, men i følge Naturstyrelsen er det en smuk natursti, der følger Roskilde fjord stort set hele vejen - det kan ikke gå helt galt.

Hvis du synes turen er for lang er der mulighed for at fange bus 216 på vej mod Roskilde, og forkorte turen med ca. 8 km. Så hvis du er ny i klubben, skal du ikke lade afstanden skræmme dig.

Du kan downloade en folder om turen her.

Jeg glæder mig til se dig

Anders

  • Nr: 1022
  • Kategori: vandretur
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let/mellem
  • Mødested: Mødested: 9:46 på Frederikssund st. med C-toget (kører 08:53 fra Nørreport st.). Jeg står på på Flintholm st. 09:09.
  • Pris: 130 (24-timers billet) - eller rejsekort
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, men giv mig gerne besked senest dagen i forvejen - og tilmeld dig gerne Facebook arrangementet.
  • Planlægningsmøde: Nej

Arrangør:

(2109) Anders Aagesen
tlf:
mobil: 51414676
e-post: andersaagesen1 (snabel-a) gmail (punktum) com

Søndag d. 27. oktober 2013

Ringsted - Hvalsø (30 km)

Vi fortsætter de gode søndagsturstakter med en tur fra Hvalsø til Ringsted, der eftersigende er en "lettilgængelig vandretur, der forløber gennem det bølgende midtsjællandske bakkeland, afvekslende mellem skove og marker."

Husk madpakken og kaffen.

Vi ses på søndag

  • Nr: 1023
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let/mellem
  • Mødested: 9:55 på Ringsted st. med RE2217 (kører 09:13 fra København H.). Jeg står på på Valby st. 09:17.
  • Pris: 130 (24-timers billet) - eller rejsekort.
  • Tilmeldingsfrist: Ingen, men giv mig gerne besked senest dagen i forvejen - og tilmeld dig gerne Facebook arrangementet.
  • Planlægningsmøde: Nej

Arrangør:

(2109) Anders Aagesen
tlf:
mobil: 51414676
e-post: andersaagesen1 (snabel-a) gmail (punktum) com

Søndag d. 27. oktober 2013

Alken - Ry

Tag med ud og mærk efterårets flotte lys og farver i områdets bakkelandskab.

Undervejs stopper vi op for at nyde medbragt mad og drikke, tage billeder og den slags. Du sørger selv for din egne madpakke :)

Den planlagte rute går fra Alken til Ry via. Øm kloster, og kan ses som en stiplet linje på kortet herunder:

Kort

Turen er ca. 15 km og forventes at tage ca. 4 timer eksklusiv rejsetid til Alken og fra Ry.

Man kan komme med tog (RA 5333) fra Århus mod Herning st. med afgang kl. 10:09.

  • Nr: 1024
  • Kategori: Søndagsturen
  • Land: Danmark
  • Niveau: Let
  • Mødested: Alken station
  • Pris: Århus t/r ca. 80 kr.
  • Tilmeldingsfrist: Lørdag d. 26. (midnat)
  • Planlægningsmøde: -

Arrangør: